NYT MEDLEM - LivingLean sikrer godt samarbejde i byggeriet


Foreningens nye medlem LivingLean har specialiseret sig i at sikre et godt samarbejde gennem effektiv organisering i byggeriet. Dette gælder alle faser i byggeprojekterne såvel som de interne processer i byggeriets virksomheder.

living lean billede

Billede: LivingLean

”Byggeri skabes af mennesker!” Sådan lyder LivingLeans mantra, som er fundamentet for organisationens mange konsulentopgaver. Det er nemlig gode relationer, der ligger til grund for den særligt produktive adfærd, hvor der skabes gode resultater på byggeprojekterne og i virksomhederne.

Holdet bag LivingLean arbejder bl. a. gennem afholdelse af løbende samarbejdsworkshops, målinger samt lean implementering på både byggeprojekter og interne projekter i byggevirksomhederne.

Det er igennem dette arbejde, at holdet bag LivingLean har en vision om at påvirke branchen tidligt i processerne til at støbe fundamentet for et godt samarbejde. Herved opnås en bedre effekt i forhold til projektets økonomi, kvalitet og ikke mindst trivsel blandt medarbejdere og andre interessenter.

For der er nemlig en tæt sammenhæng mellem samarbejde og effektivisering:

”Et godt samarbejde og trivsel påvirker effektiviteten. Tilfredse medarbejdere har større motivation til ’at give den en ekstra skalle’ end en ikke tilfreds medarbejder har,” siger Torben Vang, seniorpartner i LivingLean.

Ligeledes skabes der også et større fokus på bæredygtighed og engagement ved den rette leanimplementering. Og når lean indarbejdes i arbejdsgangene, får medarbejdere værktøjer og strukturer til at kunne udnytte ressourcerne bedre. Det er også her, at medlemskab i Foreningens for Byggeriets Samfundsansvar spiller ind:

”Vi ser frem til at blive en aktiv del af foreningen og glæder os til at dele vores viden om godt samarbejde og effektive processer. Derved kan vi bidrage til at skærpe det samfundsansvar, som vi alle har i byggeriet – nemlig at skabe gode, sunde og bæredygtige arbejdsmiljøer,” siger Torben Vang, seniorpartner i LivingLean.

Velkommen til - vi glæder os til samarbejdet.