NYT MEDLEM – Danish Energy Management rådgiver om bæredygtighed i verdensmålsregi


Bæredygtighed er in. Men hvordan implementerer vi ofte generelle vendinger og ukonkrete målsætninger i vores virksomheder? FBSA byder velkommen til DEM, som rådgiver om netop denne problemstilling.

DEM SDG logo 002

Billede: DEM

Omstillingen til en bæredygtig samfundsøkonomi er en af de helt store udfordringer, som samfundet står over for i dag.

Ingeniørvirksomheden Danish Energy Management tilbyder professionel rådgivning om bæredygtighed inden for mange spændende områder, heriblandt energirenovering, ledelse, byggeri og byudvikling. Især deler de vores ambition om at implementere FN’s verdensmål i det daglige arbejde.

Sammen med arkitekter og bygherrer udfører DEM altfavnende byggeprojekter i ind- og udland, der alle har fokus på energirigtigt byggeri og bæredygtighed med udgangspunkt i FN’s Verdensmål:

”Med energi som vores kernekompetence, og med mere end 20 års erfaring indenfor monitorering og evaluering, hjælper vi virksomheder med at måle og formidle deres indsats og bidrag til Verdensmålene,” fortæller Peter Juhl Thorseng, vice president, DEM Scandinavia.

Især har virksomheden fokus på den grønne del af verdensmålspaletten:

”Hos DEM er vi bevidste om, hvordan vi bruger jordens ressourcer – og specielt hvordan vi genbruger dem. Vores tilgang til samfundsansvar i bygge- og anlægsbranchen er derfor den cirkulære og mest energieffektive.” tilføjer Peter Juhl Thorseng.

DEM arbejder tæt sammen med kunder og samarbejdspartnere for at udvikle innovative strategier, metoder og værktøjer, der skaber helhedsorienterede løsninger, som sikrer tilfredshed hos alle projektpartnere.

Vi er i FBSA meget spændte på samarbejdet, og vi glæder os til at lære mere om bæredygtighed i energisektoren.

Lær mere om Danish Energy Management her