NYT MEDLEM: CASA A/S bygger på fremtiden


Foreningen byder velkommen til et nyt medlem. CASA A/S er en agil ejendomsudvikler og løsningsorienteret totalentreprenør, der sætter mennesket i centrum for det bæredygtige byggeri.

Havnetrekanten 2

Billede: CASA A/S

Foreningens nye medlem CASA A/S er en agil ejendomsudvikler og løsningsorienteret totalentreprenør med dygtige fagfolk, ledere og specialister, der leverer problemfrie byggerier gennem effektive beslutningsveje og strømlinede arbejdsgange.

Og så arbejder virksomheden for at sætte mennesket i fokus for byggeriets bæredygtige aktiviteter, fortæller Michael Storgaard, COO i CASA A/S:

”Hos CASA bygger man på fremtiden. Uanset om der udvikles boligprojekter, bygges nye domiciler eller renoveres almene boliger, så er fokus på de mennesker, der skal bo, leve og arbejde i byggerierne,” siger han og fortsætter:

”Når vi lover, at 95% af vores byggerier skal være bæredygtighedscertificerede i 2023, så gør vi det for vores fælles fremtid. Vi Svanemærker boligbyggerier og DGNB-certificerer både bolig- og erhvervsbyggerier. Vi rådgiver vores bygherrer om, hvordan de vælger de bedste bæredygtighedsløsninger for deres byggeri og dets brugere. Det gør vi for at bidrage til en reduktion af byggeriets negative påvirkning af klima og miljø,” siger Michael Storgaard.

En integreret tilgang til bæredygtighed

For CASA rækker bæredygtighedsindsatsen dog videre end klima og miljø. Virksomheden går langt for at sikre og styrke medarbejdernes sundhed og trivsel, og der er fokus på at skabe de bedste rammer for liv og glæde for brugerne af byggerierne, fx ved at udvikle fællesskabsorienterede byområder.

Med kreative, utraditionelle løsninger i udviklingsfasen skaber CASA projekter, som alle parter får det optimale ud af. For CASA kommer mennesker altid før mursten, hvilket betyder, at virksomheden skaber de bedste muligheder for brugerne og tænker hele byrummet ind, når de udvikler, bygger og renoverer:

”Vi tror på, at vi kan transformere branchen og bidrage positivt til den grønne omstilling. Vi kan dog ikke gøre det alene og søger derfor de positive partnerskaber,” afslutter Michael Storgaard.

Vi glæder os til samarbejdet. Velkommen til.

Du kan læse mere om virksomheden her.