Ned med nøgenkalenderen - Kvinder ønsker kulturforandring i byggebranchen


 Anja Thuren Larsen er i lære som snedker og kvinde i en mandsdomineret branche. En branche hvor nøgne kvinder og sexistiske jokes er en del af kulturen. Det forsøger hun og andre i branchen at ændre.

7u 1

Billede: JS Danmark

Af Fagjournaliststuderende Majken Tollaksen

Det er Anja Thuren Larsens første dag i lære som snedker. Fyldt med forventning til sin læretid arbejder hun hårdt. Det er vigtigt at markere sig, firmaet sætter en ære i at give kvinder en chance, så Anja skal vise, hvad hun dur til. Hun følges med en kollega til frokost. Her møder hun dem; en mur af kalendere med afklædte kvinder. Hun slår det hen; sådan er branchen.

Men kalenderne er i tankerne.”Jeg kan bare mærke dem, brysterne. De skal væk, og det kan kun gå for langsomt,” siger Anja Thuren Larsen.

Kalenderen flås ned af væggen, og Anja kyler den i en container. Seancen filmer hun med mobilen. Videoen publiceres i en lukket gruppe på Facebook for virksomheden. Hun skriver ’Vi mangler en kalender i frokoststuen. Jeg foreslår en anden - en med hundehvalpe.’

”Det føltes super akavet som mindretal i skurvognen og se sin krop udstillet på den måde. Jeg er overvældet over, hvor stærk en modreaktion jeg mødte i videoens kommentarfelt. Og stadig møder når jeg fjerner kalenderne,” siger Anja Thuren Larsen.

Nøgenkalenderen er et kendt problem

Anja Thuren Larsens oplevelse af udsyn til bare bryster i frokostpausen er langt fra unik fastslår Foreningen For Byggeriets Samfundsansvar. Foreningen er en landsdækkende interesseorganisation, der dækker hele byggebranchen fra rådgivere, håndværkere og til entreprenører. I 2021 udgav de en analyse, som beskriver de udfordringer, kvinder oplever i branchen, herunder kalendere med afklædte kvinder.

En rundspørge hos 3F’s medlemmer i 2020 bekræfter, at der hænger nøgenkalendere hos knap halvdelen af de adspurgte 3F-medlemmer i byggebranchen. 80 procent af de adspurgte synes, det er i orden.

Hos Skou Gruppen A/S, der er en entreprenørvirksomhed med egne håndværkere, erkender adm. direktør Martin Skou Heidemann problemet. Virksomheden har altid haft kvindelige lærlinge. Da han læste Foreningen For Byggeriets Samfundsansvars analyse, blev han klar over, hvordan kalenderne påvirker hans kvindelige medarbejdere.

”Det er flovt, at jeg ikke selv har opdaget det. Det står lysende klart, at kvinderne i byggebranchen føler sig utilpasse, og her er kalenderne et gentagende problem. Det er pinligt og for dårligt, at jeg ikke selv har tænkt på det noget før,” siger Martin Skou Heidemann.

Virksomhedens første skridt til en kulturforandring er at udskifte nøgenkalendere med Skou kalenderen – der har fotos af deres byggerier.

"Udfordringen er den store udskiftning af timelønnede ude på byggepladserne. Vores ledelse skal derfor være på dupperne, så der ikke ryger en ny kalender op,” siger Martin Skou Heidemann.

Martin Skou Heidemann erkender, at det ikke er nok at udskifte kalenderne. De vil derfor inden årets udgang udforme en politik og en whistleblower ordning. For dem handler det om at markere sin holdning som virksomhed og give medarbejderne klare retningslinjer. Alle skal turde sige fra.

Accept af grænseoverskridende adfærd

Anja Thuren Larsen har et lille koben. En dag spørger en svend om han må låne hendes bøssekoben. Hun svarer prompte, ”du skal overhovedet ikke antage mit kobens seksualitet”.

”Jeg bliver helt vildt gal. Der er en giftig kultur i branchen, hvor det er okay at hakke på mindretallet og underordnede. Det er ikke rimeligt,” siger Anja Thuren Larsen.

Hun bruger humor som et middel til at trænge igennem med hendes pointer. Hun beskriver en nedladende kultur, der er dybt forankret i branchen.

”Det er en stor kraft at gå op imod. Det er ligegyldigt om det er mand mod kvinde eller svend mod lærling,” siger Anja Thuren Larsen.

Ifølge Foreningen For Byggeriets Samfundsansvar har flere kvinder svært ved at sige fra overfor sexistiske jokes eller adfærd, som overskrider deres grænser. Flere kvinder gør ligesom Anja Thuren Larsen og slår upassende adfærd hen med en joke. Flere af de adspurgte kvinder i analysen frygter for deres fremtidige karriere, hvis de siger fra på anden måde.

Ekstern lektor ved Københavns Universitet Mille Mortensen forsker i krænkende adfærd på arbejdspladser. Hun beskriver, hvordan personer, der oplever krænkende adfærd, kan reagere på to måder - enten ved at konfrontere den, der krænker, eller ved at trække sig væk fra situationen. Begge måder at reagere på kan øge den nedgørende adfærd i virksomhederne.

”Når en siger fra, bliver de ofte mødt af kommentaren, ”det er kun for sjov”. Humor er magt, når det ikke er okay at sige fra, for den person, hvis grænser er overtrådt” siger Mille Mortensen.

Ved at udstille en person, som ikke finder drilleriet sjovt, skabes en kultur i virksomheden, hvor personen enten må lære at tåle jargonen eller finde et andet sted at være.

Kulturen i virksomhederne kan derfor være medvirkende til, at nye medarbejdere fortsætter med sexistiske jokes og nøgenkalendere.

Byggebranchen er kendt for sin jargon, og der skal være plads til humor. Mille Mortensen anbefaler at virksomhederne tager en intern snak om, hvad der bliver grint af, og om det er sjovt for alle.

”Vi mennesker oplever ofte den samme virkelighed ret forskelligt. For at virksomheder kan rumme forskellige baggrunde, køn, seksualitet med mere, er vi nødt til at tale sammen om, hvor vores grænser går – også når noget er sagt i sjov,” siger Mille Mortensen.

Kvinder mister troen på faglige evner

Kvinder i byggebranchen mødes ofte af kønsbestemte fordomme, viser analysen fra Foreningen For Byggeriets Samfundsansvar. Kvinder ses som bevidste om kvalitet og detaljer, samtidig med at de anses for at være mændene fysisk underlegne.

Ifølge Foreningen For Byggeriets Samfundsansvar føler kvinder, at de skal præstere bedre end deres mandlige kolleger, når fokus er på deres evner.

Anja Thuren Larsens følelse af at skulle præstere kom først, da hun startede i lære i en større virksomhed, hvor hun ikke var tilknyttet en fast svend.

”Jeg blev ansat med en kommentar om, at her gives kvinder en chance. Hver eneste gang jeg startede hos en ny svend, skulle jeg bevise, at jeg var chancen værd,” siger Anja Thuren Larsen.

I 2020 udkom en rapport fra Institut for Menneskerettigheder omkring mindretal på de danske erhvervsuddannelser. Rapporten viser at fokusset på kønnet starter allerede på uddannelsen.

Ifølge Sabrina Vitting-Seerup, Forskningsformidler og Diversitetskonsulent, Stifter af Ren Snak og Forsker ved Københavns Universitet, sker det ikke nødvendigvis af ond vilje. Forskelsbehandling kan ske med de bedste intentioner, såsom unødvendig ros.

Ved at øge opmærksomheden på kvinder i mindretal kan uddannelsesstedet ubevidst være med til at give den kvindelige studerende en følelse af ikke at være dygtig nok. Sabrina Vitting-Seerup forklarer, at følelsen forstærkes, når kvinden møder overraskelse fra andre i branchen i mødet med en kvindelig fagperson.

”Hvis kvinden oplever det gentagne gange, viser international forskning, at hun kan komme til at tvivle på sine egne evner,” siger Sabrina Vitting-Seerup.

Konsekvensen er, at kvinderne selv tror på, at de ikke er gode nok og melder sig ud af fællesskabet. Enten ved at skifte branche eller holde sig tilbage.

”En lille procentdel kæmper imod. Når det sker, reagerer de ved at forsøge at gøre sig endnu dygtigere,” siger Sabrina Vitting-Seerup.

Ifølge Sabrina Vitting-Seerup er udfordringen med at gøre branchen opmærksom på problemet, at det vil resultere i en umiddelbar forværring. Dele af branchens medarbejdere vil komme til at udvise unødvendige hensyn, fordi de er bange for at sige noget forkert. Den anden andel vil benægte, at der er et problem og herved forstærke sin forskelsbehandling af kvindelige fagpersoner. Sabrina Vitting-Seerup anbefaler derfor, at der følges op med konkrete handlinger.

En løsning kan være målrettet rekruttering af de grupper, der ikke er repræsenteret i virksomhederne.

”Min holdning som forsker er, at der aldrig kommer én løsning, som passer til alle. Det er noget, der skal arbejdes med på branche- og virksomhedsniveau,” siger Sabrina Vitting-Seerup.

Kvindenetværk styrker trivsel

Ikke alle kvinder i byggebranchen oplever krænkende adfærd. Men der er et stort frafald af kvinder, når de arbejder i mandsdominerede brancher. En årsag er ifølge Trine Bentsen, udviklingschef i Foreningen Divérs mangel på kvindelige kolleger og fællesskab.

Foreningen Divers er en non-profit organisation, der står bag forandringsprojektet Boss Ladies, der skaber diversitet i blandt andet bygge-, anlægs- og installationsbranchen. Projektet er et netværk, hvor formålet er at give kvinderne et fællesskab og styrke deres trivsel på arbejdspladserne og uddannelserne.

I Herning ved Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier arbejder de med fællesskabet gennem Q-netværk, der er et tværgående netværk for kvinder, der er faglærte, eller som går på de tekniske uddannelser.

”Vores kvindelige studerende på bygge- og anlægsuddannelserne er i en mandsdomineret verden. Netværket handler om at tale om det og dele sin faglige passion,” siger Martin Lyhne Holmgaard, Uddannelsesdirektør på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Q-netværk er startet på fondsmidler. Skolen vurderer netværkets effekt så god, at det fortsætter ved fondsmidlernes udløb i 2023.

Netværk er ikke nok

Boss Ladies samarbejder med flere erhvervsskoler om at skabe en forandring af kulturen i branchen. Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier og Boss Ladies er i gang med at skabe fælles retningslinjer for, hvordan kulturen skal være på stedets håndværksuddannelser.

”Vi ser desværre for mange kvinder og mindretal i det hele taget, der falder fra under deres uddannelse på skolen. Når eleverne falder fra, er det et tegn på, at der er noget, som vi sammen med virksomhederne ikke gør godt nok,” siger Martin Lyhne Holmgaard.

Retningslinjerne bliver et værktøj for underviserne, så de ved, at de skal gribe ind, hvis de for eksempel overhører sexistiske jokes.

”Vores undervisere må ikke være i tvivl om, at det ikke er okay, at der piftes af en kvinde,” siger Martin Lyhne Holmgaard.

Om samarbejdet siger Trine Bentsen, ”Det vi oplever ved Herningsholm, er en skole som vil forandringen. Det er en generel observation, at der skal være opbakning i hele organisationen, hvis der skal ske en reel forandring. Det kræver, at ledelsen går forrest og sætter retningen, og at der er ildsjæle, der skubber på.

”For at få kvinder til at blive håndværkere supplerer Boss Ladies arbejdet med kvindelige rollemodeller. Deres kvindelige ambassadører udbreder kendskabet til erhvervsuddannelserne og branchen, når de for eksempel er rundt på landets folkeskoler og fortæller om deres hverdag som håndværkere.

Se Anjas fortælling her