Lærlinges trivsel kræver mere end gode intentioner – nu skal systemerne følge med
Af Christina Schultz
DR’s dokumentarserie Bare en lortelærling har nu kørt alle fire afsnit om livet som lærling i byggebranchen. Serien sætter et nødvendigt og alvorligt fokus på den rå tone, sexisme og mistrivsel, som stadig præger dele af byggebranchen – og som rammer lærlinge med særlig kraft, da de er nederst i hierarkiet og ofte står i en udsat position. De er unge, nye i faget og afhængige af at få og fastholde en læreplads. Samtidig viser både dokumentarserien, podcasts og interviews på DR’s sendeflader, at selv om de unge elsker deres fag, kæmper flere af dem med en hård tone, psykisk mistrivsel og manglende støtte.
Det er vigtigt at understrege, at mange virksomheder arbejder målrettet med at skabe gode forhold for deres lærlinge, og mange unge trives rigtig godt i branchen. Men de oplevelser, som de modige unge deler i dokumentaren, handler ikke kun om enkeltstående episoder, det handler om en kultur, hvor grænserne for, hvad der er acceptabelt mange steder ikke er klare nok. Hvor nedladende bemærkninger, ydmygelser og social udstødelse bliver en del af hverdagen og noget man som ung skal udholde for at klare mosten og få sin uddannelse i hus – og hvor de unge, der skiller sig ud, rammes hårdest. Uanset antallet kan vi som branche ikke lukke øjnene for disse oplevelser. Vi har et fælles ansvar for at rydde ud i de brodne kar og sætte barren for, hvordan vi byder unge velkommen i branchen.
Det skal ikke være lærlingenes ansvar at sikre gode lærlingeforhold, ansvaret ligger primært hos skolerne, virksomhederne og organisationerne i branchen. Men udfordringerne handler også om systemer, for selvom der findes regler og instanser, der skal beskytte lærlinge, fungerer de ikke godt nok i praksis. Flere lærlinge fortæller, at de ikke ved, hvor de skal gå hen, hvis de oplever problemer. Det skaber en følelse af afmagt og usikkerhed. Det er et ansvar, vi som branche må tage på os – sammen.
I Byggeriets Samfundsansvar har gennem de sidste mange år arbejdet med at undersøge og udvikle værktøjer, som både understøtter en bredere rekruttering til branchen, men også sikrer, at de unge lander godt og har lyst til at blive i branchen.
Vi skal selvfølgelig blive meget bedre til at undersøge trivslen ude på lærepladserne via de nationale elevtrivselsundersøgelser. Herudover har vi samlet fire bud på, hvor der konkret skal sættes ind, hvis vi skal skabe bedre vilkår for lærlinge i branchen.
Fire veje til en mere tryg lærlingetid
1. Psykologisk tryghed som en fælles opgave
Psykologisk tryghed er afgørende for læring, trivsel og kvalitet. Den skal være en integreret del af arbejdsmiljøet – både på byggepladsen og på skolerne.
Det kræver, at svende og mestre får efteruddannelse i at være lærlingeansvarlige og rollemodeller, og at der arbejdes med konkrete værktøjer, der fremmer åbenhed, respekt og faglig stolthed.
2. Skolerne skal klæde de unge bedre på
Overgangen fra skole til praktik er kritisk. Erhvervsskolerne har et ansvar for at undervise i, hvordan man navigerer i arbejdskulturen, og hvem lærlingene kan gå til, hvis de oplever mistrivsel.
Undervisningen bør også omfatte samarbejde, kommunikation og håndtering af konflikter – ikke kun faglig kunnen. Det handler om at give de unge redskaber, så de står stærkt – både fagligt, socialt og mentalt.
3. Lærlingerepræsentanter skal have en stemme
Lærlingene skal inddrages i de beslutninger, der vedrører dem. Der bør etableres faste pladser til lærlingerepræsentanter i fx arbejdsmiljø- og bæredygtighedsudvalg, samt i de faglige udvalg.
Det vil sikre, at de unges perspektiver bliver hørt og taget alvorligt – og bidrage til bedre løsninger for alle.
4. Ansvar i værdikæden og i de faglige udvalg
Vi har brug for et system, der tydeligt belønner ansvarlige lærepladser. Lærlingevirksomheder bør ikke kun godkendes på baggrund af, om de har fagligt relevante opgaver, men også på deres trivsel og arbejdsforhold.
Bygherrer og hovedentreprenører bør stille krav om lærlinge hos underleverandører, og samtidig sætte fokus på trivslen på byggepladserne. Det vil skabe et stærkt incitament for en kulturforandring i branchen.
Find inspiration til at styrke trivslen for unge og nye i branchen via vores værktøjer Vejen til en god start i byggebranchen og Psykologisk sikkerhed i byggeriet.



