Indstil kandidat
Vil du arbejde med bæredygtighed, samfundsforhold og foreningsudvikling i byggebranchen?
Vi søger en praktikant, der brænder for temaer som ESG, social bæredygtighed, trivsel, diversitet, samarbejdskultur og menneskerettigheder i leverandørkæder og som vil omsætte den viden til projektudvikling, analyser og kommunikation.
Studerer du bæredygtighed, samfundsvidenskab, sociologi, statskundskab, foreningsudvikling eller lignende? Så er dette en mulighed for at få indblik i foreningens arbejde og konkrete udviklingsprojekter, der påvirker hele byggebranchen.
Hvem er vi?
Byggeriets Samfundsansvar er en landsdækkende og politisk uafhængig interesseorganisation, der samler 120 virksomheder og øvrige aktører, som går forrest i arbejdet med at fremme en bæredygtig udvikling i bygge- og anlægsbranchen. Vi holder til i København (BLOX) sammen med 40 kolleger i et levende kontormiljø med både fagfolk, praktikanter og studenter.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Som praktikant bliver du en del af vores projekt- og analysearbejde. Du får mulighed for at:
- Bidrage til projektudvikling og fundraising
- Understøtte arbejdet med ESG, diversitet, trivsel og samarbejdskultur
- Forberede og følge op på arbejdsgruppemøder
- Bidrage til analyser, vidensindsamling og formidling
- Planlægge og afvikle events og workshops
- Udvikle indhold til projektrelateret kommunikation
Du får samtidig indblik i bæredygtighedsdagsordener i byggeriet, et bredt netværk og en plads i et kontormiljø, hvor der er plads til både initiativ og læring. Vi tilbyder også kantineordning og et månedligt erkendelighedsbeløb.
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse og motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem bæredygtighed, samfund og organisering. Du er analytisk stærk, nysgerrig og klar på at bidrage både fagligt og praktisk. Erfaring er et plus, men ikke et krav.
Vil du være med?
Send din ansøgning og dit CV senest 1. juni via nedenstående formular.
Praktisk information:
Praktikopholdet er som udgangspunkt 30-37 timer om ugen 1. august 2026 – 31. januar 2027. Vi er fleksible ift. timer og periode, så det kan tilpasses dit studie.
Er du interesseret?
Send en ansøgning og dit CV til info@fbsa.dk hurtigst muligt – og senest den 1. juni 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Christina Schultz på tlf. 61 77 59 17 eller 61 50 00 25 du kan også læse mere på www.fbsa.dk.
Om Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar:
Vi er en landsdækkende interesseorganisation, der sammen med vores medlemmer arbejder for en ansvarlig bygge- og anlægsbranche med fokus på sociale forhold, klima og tværfagligt samarbejde.
Søg praktikstillingen
Udfyld dine informationer her

