SALUS: Elev- og praktikaftaler er en fast del af byggeprojekterne

SALUS Boligadministration har sammen med Kolstrup Boligforening udviklet en drejebog for, hvordan lære- og praktikpladser bliver en fast del af boligforeningens byggeprojekter. Drejebogen bygger videre på en model udviklet af Dansk Byggeri og BL – Danmarks Almene Boliger.

Samfundsansvar er også et spørgsmål om at bidrage til at uddanne ny arbejdskraft til byggefagene. I 2013 var der 4.700 praktiksøgende elever på erhvervsskolerne, og langt fra alle får en elevaftale med en virksomhed.

Det ønsker SALUS at ændre på ved at indgå aftaler med entreprenørerne og de lokale uddannelsesinstitutioner om lære- og praktikpladser på foreningens byggeprojekter. Målet er, at 15 pct. af al arbejdskraft på SALUS’ byggeprojekter er elever under uddannelse, forklarer teknisk chef Bjarne Baun Madsen og uddyber:

”Som boligforening har vi en naturlig interesse i, at der er kvalificeret arbejdskraft til at bygge og renovere boliger i fremtiden. Ved at mindske manglen på lærepladser hjælper vi også de af vores egne beboere, der har har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi får kort sagt både bedre boligområder og gladere beboere. Det motiverer os som organisation og som mennesker at være med til at gøre en forskel for andre.”

Allerede i udbudsmaterialet skriver SALUS, at de forventer at kunne indgå aftaler med entreprenørerne omkring elev- og praktikpladser på byggeprojektet. Det er ikke et konkurrenceparameter, men en tilkendegivelse fra bygherres side. I fremtiden vil dette også kunne indføres som en social klausul, hvis ikke de fastsatte mål opnås via frivillige aftaler.

”Vores erfaring er, at man kommer utroligt langt med frivillige aftaler. De entreprenører, vi har samarbejdet med, har vist stor interesse for at få nok elever med på opgaverne. Udfordringen er dels at finde de mest motiverede elever, dels at beskæftige dem med opgaver, som både byggeprojektet og eleverne får mest muligt ud af. Derfor arbejder vi tæt sammen med entreprenøren, rådgiveren og de lokale uddannelsesinstitutioner om at få arbejdet tilrettelagt bedst muligt,” siger Bjarne Baun Madsen.

Der er følgende fire hovedpunkter i den drejebog, SALUS og Kolstrup Boligforening har udarbejdet:

• I udbudsmaterialet beskrives det, at bygherren ønsker frivillige aftaler om elev- og praktikpladser.
• I udbudsperioden afholdes der motiverende møder med de tilbudsgivende entreprenører, hvor der redegøres for bygherrens ønsker om, at der indgås elev- og praktikpladser.
• Den frivillige aftale etableres først, når entreprenøren på byggesagen er valgt og har indvilget i at indgå aftalen.
• Der etableres en projektgruppe, hvor bygherre, rådgiver, entreprenører samt lokale uddannelsesinstitutioner og jobcenteret deltager. Her planlægges arbejdet i forhold til elev- og praktikpladserne.

Fire spørgsmål til SALUS’ tekniske chef, Bjarne Baun Madsen

Hvad er de tre vigtigste forudsætninger for at få succes med elev- og praktikaftaler?

1. At bygherren har et klart ejerskab til samfundsansvar og et godt blik for samspillet mellem alle sagens parter.
2. At man i praksis gør det let for entreprenøren at indgå aftalerne.
3. At man følger godt op på aftalen gennem hele processen – herunder holder faste møder, har styr på antallet og varigheden af elev- og praktikperioder mv.

Hvem har primært drevet projektet frem?
Vi, vores medlemsorganisationer og en række engagerede samarbejdspartnere.

Er der nogen, der modarbejder elev- og praktikaftalerne?
Nej, det er ikke vores erfaring. Vi har også været omhyggelige med at formidle viden om forskellige praktikformer og fx oplyse om muligheden for delt praktikforløb.

Hvor kan en virksomhed starte, hvis den vil gå samme vej?
Med at beslutte sig for en positiv CSR-profil og tage aktivt stilling til sin uddannelsesopgave.

SALUS’ tiltag i arbejdet med elev- og praktikaftaler er uddybet nedenfor:

Før et byggeprojekt udbydes

• Der afholdes informationsmøder, hvor entreprenørvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og borgere kan deltage.
• Bygherre og rådgiver overvejer, hvordan entreprenører bedst motiveres til at indgå elev- og praktikaftaler.
• I udbudsmaterialet beskrives, at bygherren ønsker at indgå frivillige aftaler omkring elev- og praktikpladser.
• Der afholdes stormøde med interesserede entreprenører. Her drøftes bl.a. ønsket om en elevandel på 15 pct. på byggeprojektet.
• Dialog med interesserede entreprenører.

Under udbuddet

• Tidligt i udbudsperioden afholdes der et fælles motivationsmøde, hvor de tilbudsgivende entreprenørvirksomheder orienteres om bygherrens ønsker om, at der fx etableres elev- og praktikpladser, der svarer til 15 pct. af bemandingen på projektet.

Under byggeprojektet

• De valgte entreprenører motiveres fortsat til at indgå en frivillig aftale, efter at kontrakten er underskrevet.
• Uddannelsesinstitutionerne præsenterer mulighederne over for den vindende entreprenør.
• Bygherre præsenterer sine succeskriterier for elev- og praktikaftaler, herunder hvordan de kan organiseres og evalueres.
• Der skabes enighed om succeskriterierne mellem bygherre, rådgiver og entreprenører.
• Der indgås aftaler mellem entreprenører og uddannelsesinstitutioner.
• Planen for elev- og praktikaftaler gennemføres.
• Planen følges og evalueres løbende.