DR sætter fokus på lærlingene – Vi bakker op om samtalen

DR’s nye dokumentarserie Bare en lortelærling består af fire afsnit, hvor 28 nuværende og tidligere lærlinge fortæller åbent om deres oplevelser i byggebranchen. Serien er en del af DR’s tematiske satsning Livet som lærling, som i de kommende uger udfoldes på tværs af DR’s platforme. Formålet er at give lærlingene en stemme og starte en bredere samtale om, hvordan det egentlig er at være ung i en branche, hvor traditioner, hierarkier og humor nogle gange kolliderer med nutidens værdier.

Hos Byggeriets Samfundsansvar bakker vi op om den samtale. For nok tegner dokumentaren et billede, der ikke gælder hele branchen – men de historier, der fortælles, er reelle og bør tages alvorligt. Mange virksomheder arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende lærepladser, men DR’s interviews viser også, at der nogle steder stadig kan være langt fra ambitionerne på HR-kontoret til hverdagen ude på byggepladsen.

Et strukturelt problem – ikke enkeltsager

Når så mange unge fortæller om mobning, hård tone og grænseoverskridende adfærd, peger det på et strukturelt problem – ikke blot enkelte episoder. Uden klare retningslinjer og fælles ansvar risikerer man, at grænseoverskridende adfærd gentager sig, og at nye generationer lærer at acceptere den som normal.

”Vi kan ikke overlade det til de unge at ændre kulturen. Det er et ledelsesansvar og branchens ansvar at sikre, at alle føler sig velkomne – uanset baggrund,” siger Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar.

Kulturen og omgangstonen har afgørende betydning for lærlingenes trivsel og faglige udvikling. Det handler om, hvordan kolleger taler til hinanden, hvordan man håndterer fejl, og hvordan nye stemmer inkluderes. Branchen må derfor stille sig selv de vanskelige spørgsmål: Hvordan kan vi styrke lærlingenes stemme? Hvordan sikrer vi støtte i hverdagen? Hvordan skaber vi en kultur, hvor respekt, faglig stolthed og samarbejde er de værdier, man lærer først?

Psykologisk tryghed som standard

Byggeriets Samfundsansvar har vi undersøgt den psykologiske tryghed på tre byggepladser hos tre forskellige virksomheder. Målingen viste blandt andet, at 18 procent oplever, at kulturen domineres af få stærke stemmer, og at 42 procent ikke altid oplever, at såkaldt “kærlige drillerier” faktisk er ment som kærlige. Læs hele rapporten her.

Når unge tøver med at stille spørgsmål, tage initiativ eller indrømme fejl, fordi de er bange for negative konsekvenser, hæmmes både deres faglige udvikling og deres engagement. Den psykologiske tryghed er derfor en forudsætning for kvalitet, sikkerhed og innovation i byggeprojekterne.

”Grundlæggende skal psykologisk tryghed være standard i branchen – ikke undtagelsen, siger Louise Sjøntoft, HR-chef i NCC og forperson i Byggeriets Samfundsansvar. ”Det handler om at tage ansvar og stille krav hele vejen ned gennem værdikæden. Psykologisk tryghed bør tænkes ind som en del af kvaliteten – ikke kun som et tal på papiret.”

Særligt unge og dem, der skiller sig ud, kan støde ind i en kultur, hvor det føles risikabelt at sige sin mening, begå fejl eller vise sårbarhed. Derfor er det ledelsens opgave at skabe rammer, hvor lærlinge kan udvikle sig fagligt og menneskeligt – uden frygt for ydmygelser eller krænkelser.

Den gode kultur findes – og virker

Mange steder i branchen lykkes det allerede. Her bliver lærlinge mødt med respekt, inddragelse og muligheder for at opleve faglig stolthed og fællesskab. De virksomheder, der arbejder bevidst med kultur og tryghed, oplever både højere trivsel og lettere rekruttering – de unge søger til dem, og medarbejdere bliver.

”Vi er som branche udfordret af, at det ofte er de dårlige eksempler, der fylder i fortællingen. Men der findes mange virksomheder, som tager uddannelsesansvaret dybt alvorligt. Vi har brug for en nuanceret samtale, hvor begge sider kommer frem,” siger Louise Sjøntoft.

Det er lige så vigtigt at synliggøre de positive erfaringer, som det er at erkende udfordringerne – for det er gennem læring af begge dele, at kulturen kan udvikle sig.

Samtalen skal føre til handling

Hvordan kan branchen både anerkende problemerne og udbrede de gode eksempler? Det kræver, at vi tør tale åbent om, hvor kulturen svigter, uden at male hele branchen sort. Først når vi ser udfordringerne i øjnene, kan vi begynde at lære af de virksomheder, hvor det faktisk lykkes.

Der findes allerede mange værktøjer til virksomheder, der vil tage lærlingeansvaret alvorligt. Hos Byggeriets Samfundsansvar kan du blandt andet finde “Vejen til en god start i byggebranchen”, som giver konkrete råd til, hvordan lærlinge får en tryg og god start på deres arbejdsliv.