Workshop: Udvikling af sociale klausuler


En prognose fra Danske Regioner forudser, at bygge- og anlægsbranchen vil komme til at mangle hele 70.000 faglærte i 2025. Samtidigt står mange socialt udsatte med drømmen om en uddannelse eller et job, men uden indgang til arbejdsmarkedet.

Foreningen er gået sammen med vinderen af Jubilæumsprisen for Samfundsansvar 2019, Enemærke og Petersen A/S, samt en række andre aktører, om at udvikle en Guide til social inklusion. Guiden skal udarbejdes i samarbejde med branchen og styrke virksomheders muligheder for at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet. Skal du være med i udviklingsprocessen? Vi inviterer til workshop på projektet, hvor vi bl.a. skal drøfte udviklingen af et fælles bud på en beskæftigelsesklausul.

Workshoppen finder sted d. 20. august kl. 09.00-12.00 hos Horten Advokater

Program

09.00  Velkomst ved Christina Schultz, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

09.10  Oplæg ved Andreas Christensen, Partner, Horten Advokater 

Andreas Christensen, som er en af hovedarkitekterne bag foreningens Paradigmer for Samfundsansvar, præsenterer paradigmerne og giver en indflyvning på de juridiske elementer, der skal tages i betragtning i sociale klausulers udviklingsproces.

09.40  Erfaringer fra bygherrer som anvender beskæftigelsesklausuler eller frivillige partnerskabsaftaler, herunder Odense Kommune og KAB. 

10.00  Input fra entreprenører, som har erfaringer med at skulle opfylde beskæftigelsesklausuler eller frivillige partnerskabsaftaler, herunder Enemærke & Petersen og Skou-gruppen. 

10.20  Pause

10.40  Workshop: input fra bygherrer, entreprenører og andre aktører 
Efter de indledende oplæg, vil deltagerne få mulighed for at drøfte og give input til, hvordan vi bedst muligt udarbejder et bud på en beskæftigelsesklausul, som giver reel værdi for alle parter og kan anvendes af hele branchen. 

12.00 Tak for i dag

Oplysninger


Tid 20. August 2020, kl.09:00-12:00 Sted Horten Advokatpartnerselskab
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tilmeldingsfrist 18. August 2020 Tilmeld