Gå-hjem møde om FN's verdensmål for bæredygtig udvikling
En entreprenør, en rådgiver og en materialeproducent fortæller om deres arbejde med verdensmålene
De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 2015 og er blevet kaldt den mest ambitiøse plan nogensinde. Verdensmålene og de tilhørende 169 delmål skal frem mod 2030 løse de mest akutte og eksistentielle problemer for kloden og dens befolkningog sikre os en bæredygtig verden.
Med ansvaret for ikke mindre end 30% af de samlede globale ressourcer, 40% af det globale energiforbrug og op til 30% af de samlede globale drivhusgasser, spiller byggesektoren en afgørende rolle i forhold til at mindske klimaforandringerne. Dertil kommer, at branchen er vurderet til at være den branche, der med færrest omkostninger kunne reducere sit energiforbrug.
Men hvad kan den enkelte virksomhed gøre og hvordan?
Vi har inviteret 3 af byggebranchens førende virksomheder i Danmark til at fortælle om, hvordan de bidrager til FN’s verdensmål, og hvordan målene udvikler deres virksomheder.
PROGRAM
Intro v. Mette Qvist, direktør, Green Building Council Denmark og Tine Lange, faglig rådgiver, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar
DGNB og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling v. Mette Qvist, direktør, Green Building Council Denmark
Erhvervslivet har brug for gennemsigtighed v. Morten Lehmann, CSR-ansvarlig, Dansk Erhverv
Caseoplæg
- v. Susanne Kuhn, senior rådgiver, Rockwool
- v. Vibeke Grupe Larsen, områdechef bæredygtighed, NCC
- v. Stine Jeppesen, Group Coporate Responsibility Manager, Rambøll samt Andreas Qvist Secher, bæredygtighedskonsulent, Rambøll
Afslutningsvis er der forfriskninger og netværk
Deltagelse er gratis for medlemmer af FBSA og DK-GBC. Der er et 'no show fee' på ved manglende fremmøde på 250 kr. inkl. moms.
Oplysninger
Tid
08. June 2017, kl.14:00-16:30
Sted
Rambøll
Hannemanns Allé 53
2300 København S
Tilmeldingsfrist
01. June 2017
Tilmeldingsfristen er overskredet