Fyraftensarrangement med CINARk & NREP


Verdensmålsnetværket på KADK og NREP inviterer til i fyraftensarrangement.
Dagens samtale handler om behovet for en anden tilgang til byggeriets produktion, sammensætning og materialeanvendelse, hvis byggeriets CO2-udledning skal reduceres med 70% i 2030, som regeringen ligger op til.

Hør Pelle Munch-Petersen (CINARK, KADK) og Gustaf Lilliehöök (NREP), som hver især kommer med bud på hvordan fremtidens bæredygtige byggeri kommer til at tage sig ud.

Tilmeld dig her 

Pelle Munch-Petersen
ErhvervsPhD fra Henning Larsen og CINARK, KADK.

Hvad er cirkulær økonomi i byggeriet? Og hvordan deltager byggeriet i en operationalisering af verdensmålene?
 
Pelle Munch-Petersen vil tale om, hvordan især SDG-12 kan være et sted at starte, hvis byggeriet skal deltage i realiseringen af regeringens reduktionsmål. Skal byggeriets CO2 udledning reduceres med 70% til 2030, er der behov for en anden tilgang til byggeriets produktion, sammensætning og materialeanvendelse. Der er også behov for andre arkitektoniske metoder, som kan udfordre den gældende forståelse af byggeriets energiforbrug og levetid.
 
Pelle taler om, at løsningen på udlednings- og ressourceproblematikken skal findes i et byggeri, som er konstrueret som et midlertidigt materialedepot, hvor materialer kan ’høstes’ og genbruges uden brug af unødige energi-tunge processer. Hertil introduceres ’Materialepyramiden’ som en illustration af problematikken og ’Design for Adskillelse’ som en væsentlig forudsætning for at kunne tale om cirkulært ressourceforbrug i byggeriet.

Gustaf Lilliehöök
Partner & Head of Business Development, NREP.

Gustaf Lilliehöök er ansvarlig for NREP's corporate development. NREP's mål er at blive ledende indfor bæredygtighed i byggeriet, og Gustaf vil tale om hvordan bæredygtighed tænkes ind i NREP's projekter, og hvordan NREP kan sikre, at deres projekter har en positiv indvirkning på deres omgivelser.

PROGRAM

Kl.15:00     Netværksmøde starter.

Kl.15:05     Velkomst ved Anne Beim.

Kl.15:10     Oplæg ved Pelle Munch-Petersen. 

Kl.15:35     Oplæg ved Gustaf Lilliehöök.

Debat og diskussion.

Kl.16:15     Netværk og forfriskninger.

Kl.17:00     Netværksmøde slutter. 
 

Oplysninger


Tid 23. March 2020, kl.15:00-17:00 Sted Adresse følger
8000 Aarhus