Hvordan formulerer man de rigtige krav? Hvilke opgaver giver mening på byggepladsen? Hvem har ansvaret? Og hvordan skaber man et samarbejde, der fungerer i praksis?

Torsdag den 5. november inviterer Enemærke & Petersen sammen med Byggeriets Samfundsansvar til et gratis seminar i BLOXHUB, hvor vi sætter fokus på de udfordringer og erfaringer, der følger med sociale beskæftigelsesindsatser i byggeriet.

På seminaret deler aktører fra branchen konkrete erfaringer fra byggepladserne og ser nærmere på, hvad der fungerer, hvad der udfordrer, og hvordan beskæftigelsesindsatser kan skabe værdi for både mennesker og byggeprojekter.

Program

08.30:
Dørene åbner med kaffe, brød, netværk og mulighed for dialog med nogle af Enemærke & Petersens forskere.

09.00:
Velkomst ved CCO Søren Faebo Larsen, Enemærke & Petersen.

09.10:
Rammesætning for dagen og status på arbejdet med social beskæftigelse i branchen ved Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar.

09.35:
Social beskæftigelse – fælles fodslag på tværs af aktører ved chefkonsulent Mutya Koudal, KAB, og beboerkoordinator Kathrine Byberg Jensen, Enemærke & Petersen.

10.05:
Konkrete kompetencelette opgaver og eksterne samarbejdspartnere med udgangspunkt i renoveringen i Vollsmose ved Flemming Damgaard, TAMU, samt repræsentanter fra Enemærke & Petersen.

10.30:
Oplæg til samtale om krav til social beskæftigelse i udbudsmateriale ved Frederik G. Lind, Enemærke & Petersen.

10.40:
Samtale mellem oplægsholdere og deltagere modereret af Christina Schultz.

11.15:
Afrunding og netværk.

11.45:
Tak for i dag.