Vil du være med til at løse udfordringerne med lærlingeklausulerne?


Vi inviterer bygherrer, rådgivere, entreprenører og repræsentanter fra erhvervsskolerne til en 3-timers workshop den 25. september 2017 kl. 10-13.

Der er mange gevinster ved flere lærlinge på landets byggepladser. Men hvordan sikrer vi, at de politiske intentioner om samfundsansvar efterleves i fuld skala på byggepladserne? Hvordan kan vi i fællesskab give intentioner, værktøjer og vejledninger gennemslagskraft igennem hele byggeprocessen? Vi tager en temperaturmåling på lærlingeklausuler og frivillige aftaler. Hvor er de gode erfaringer, og hvor ser vi udfordringerne?

Vil du være med til at finde fælles løsninger, med udgangspunkt i praksis? Så er det lige dig, vi søger.

Der er bred enighed om, at fokus på klausulerne sikrer flere lærlinge på byggepladserne, men der er udfordringer som kræver nye kompetencer, dialog og forståelse mellem politikerne, byggeriets folk og erhvervsskolerne.

Særligt opleves udfordringer ift.:

  • Rekruttering
  • Sammenhængende forløb
  • Dimensionering og beregningsmodeller
  • Dokumentation, prognoser og kontrol.
  • Sikkerhed og logistik

Workshoppen skal afdække barrierer og muligheder, som kan indgå i udarbejdelse af en 'Best Practice model'.

Program

  • Introduktion til klausulområdet, paradigmer og vejledninger, Hanne Ullum Byggeriets samfundsansvar
  • Politisk ambition på uddannelsesklausulområdet, Susanne Ulrich, enhedschef i Region Hovedstaden
  • Oplæg og introduktion til workshop, Charlotte Degn Kuben Management
  • Drøftelser i mindre grupper – erfaringer og potentialer for udvikling
  • Opsamling
  • Det videre arbejde og proces

Tilmeld dig her

Arrangemnetet holdes i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Kuben Management og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Det er gratis at deltage og arrangmentet er inkl. frokost.