Workshop om lærlingeklausuler


Vil du være med til at løse udfordringerne med lærlingeklausulerne?

Der er mange gevinster ved flere lærlinge på landets byggepladser. Men hvordan sikrer vi, at de politiske intentioner om samfundsansvar efterleves i fuld skala på byggepladserne? Og hvordan kan vi i fællesskab give intentioner, værktøjer og vejledninger gennemslagskraft igennem hele byggeprocessen?
 
En stor analyse viser, at uddannelsesklausulernes akilleshæl er dimensioneringsudfordringer. Det tager vi fat på nu, og inviterer sammen med Region H til en dialog om, hvad der er svært, og hvilke muligheder vi har for at styrke området.

Workshoppen henvender sig til bygherrer, rådgivere, entreprenører, erhvervsskolerne og øvrige interessenter og jeres bidrag vil indgå i udarbejdelse af en Best Practice på området.

Der er bred enighed om, at fokus på klausulerne sikrer flere lærlinge på byggepladserne, men der er udfordringer som kræver nye kompetencer, dialog og forståelse mellem parterne. På workshoppen har du en mulighed for at øge kvaliteten i arbejdet og gøre din erfaringer synlige.

I sidste ende handler det om at skabe kvalitet i uddannelserne og stille krav der kan efterleves af entreprenørerne og som skaber værdi og giver mening.

Særligt opleves udfordringer ift.:

  • Vurdering og dimensionering
  • Rekruttering
  • Sammenhængende uddannelses forløb
 
Program
  • Introduktion til klausulområdet, paradigmer og vejledninger, Hanne Ullum Foreningens for Byggeriets Samfundsansvar
  • Politisk ambition på uddannelsesklausulområdet, Susanne Ulrich, enhedschef i Region Hovedstaden
  • Oplæg og introduktion til workshop, Charlotte Degn Kuben Management
  • Drøftelser i mindre grupper – erfaringer og potentialer for udvikling
  • Opsamling
  • Det videre arbejde og proces

Arrangemnetet holdes i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Kuben Management og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Det er gratis at deltage og arrangmentet er inkl. frokost.

Oplysninger


Tid 25. September 2017, kl.10:00-13:00 Sted Bygningskulturens Hus
Borgergade 111
1300 København K
Tilmeldingsfrist 15. September 2017 Tilmeldingsfristen er overskredet